Aktuelle ventetider kan ses på Sundhed.dk

Klinikken holder lukket i perioden 28.06.24 - 04.08.24 (begge dage inklusiv).
Ved akut brug for hjælp kontakt egen læge.

Aktuelle ventetider ved psykologer med ydernummer kan ses på Sundhed.dk.

Autoriseret psykolog

Medlem af Dansk Psykologforening

Tilskud til konsultationer

Supervision

​Gruppe supervision:

Der kan være mange årsager til at anvende supervision på en arbejdsplads. Nogle søger supervision i perioder med høj grad af forandringer. Andre søger supervision på grund af vanskeligheder i forhold til arbejdsmiljø eller højt sygefravær.


Nogle andre anvender supervision forebyggende grundet opmærksomhed på typen af arbejdsopgaver som udføres.


Årsagerne kan være mange, men fælles for alle gælder et ønske om at bruge udefrakommende støtte til at bearbejde eller forebygge problemer, hvilket i mange tilfælde kan være meget nyttigt.


I supervisionsrummet skabes muligheden for at få talt om de ting, som rører sig på ens arbejdsplads på en konstruktiv og processuel måde, så man i højere grad vil kunne afgrænse og navngive problematikkerne. Denne proces skabes i samarbejde med de deltagende og psykologen.


Man vil med udgangspunkt i sådan en proces bedre kunne målrette eventuelle indsatser, og i mange tilfælde opleves det, at bare det at få forholdt sig konstruktivt til de problemstillinger, som rører sig, i sig selv giver en positiv forandring.​

Individuel supervision:

​Der kan for mange opstå perioder i arbejdslivet, hvor enten arbejdsopgavernes omfang eller karakter gør, at de er sværere at løse end sædvanligt, eller måske er man ny inden for området og mangler erfaring.

I mange tilfælde kan man anvende sine kolleger som sparringspartnere, men i nogle tilfælde er der omstændigheder, som gør, at det er mest hensigtsmæssigt med udefrakommende støtte. I sådanne tilfælde kan supervision være relevant.

Den individuelle supervision kan således anvendes til at styrke ens handlemuligheder i forhold til de arbejdsopgaver, som skal løses, og det kan bl.a. tage en karakter af identifikation af problemer, problemanalyse og tydeliggørelse af handlemuligheder.

I mange tilfælde vil supervision også indeholde et personligt element, da der kan være forskellige personlige faktorer i spil i forhold til, hvorledes man går til forskellige arbejdsopgaver.

Typisk vil der i supervision være en kombination af både arbejdsrettede og personlige elementer.

Supervision Randers giver mulighed for at skabe en bedre gruppedynamik på arbejdspladsen. For at høre nærmere kan I sende mig en besked.

​Skal jeg kontakte dig?

Jeg kontakter dig gerne, hvis du har nogle spørgsmål. Udfyld venligst formularen, så hører du fra mig hurtigst muligt.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Henvendelser via kontaktformularen er ikke krypterede. Data opbevares efter gældende lovgivning, og svar på henvendelser sendes krypteret (jf. nye EU datalovgivningsregler).​

Psykolog Karina Hauberg

Randers Sundhedscenter
Biografgade 3, 3. sal.
8900 Randers C.

Find vej her

CVR: 35701273