Stress er i dag en meget udbredt tilstand. De fleste af os kender til stress. Det kan enten være fordi man selv er ramt af det, eller fordi man kender nogen, som har været eller er stressede.
Stress er for den enkelte en meget ubehagelig tilstand, hvor mange får en følelse af at tabe kontrollen over dem selv, deres krop og deres liv. Det kan være svært at overkomme hverdagen, og de mest simple hverdagserinder kan virke uoverskuelige.
Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at stress for langt de fleste er en forbigående tilstand, om end ubehagelig mens den står på. Det er ofte godt at søge hjælp, når man er stresset, så man kan arbejde med, hvordan man får det bedre. Samtidig har man støtte til at være i den proces, som det kræver at få det godt igen. En stressbehandling kan altså være med til at bekæmpe den ubehagelige tilstand.
Få det bedre med stressbehandling
Årsagen til stress er for mange ikke en enkelt ting, men derimod om en kombination af flere faktorer, som både kan være arbejdsrelaterede og private.
Det kan være en fordel at få hjælp af en psykolog, da psykologen har værktøjer, der kan afhjælpe stress før stressen sætter sig som et vedvarende problem.
I stressbehandlingen af stress bør der indgå et arbejde med en forståelse af de forhold, som har skabt reaktionen og ligeledes en forståelse af, hvordan man på sigt kan undgå lignende reaktioner.
Hvis du føler dig stresset kan du sende mig en besked, hvor du skriver lidt om hvilke problemer du oplever. Du kan også kontakte mig på telefon 27 29 72 00 eller e-mail karina@psykologhauberg.dk. Jeg vender tilbage så hurtigt som muligt. Min klinik er beliggende i Randers, men jeg får mange klienter fra Hobro, Bjerringbro og omegn.